Orangutanger på Borneo

Det bedste sted at se orangutanger på Borneo

Hvis du er meget heldig, får du måske en vild orangutang at se på Borneo, men hvis du ikke er født under en heldig stjerne, er der heldigvis råd for det. På Borneo findes der nemlig to rehabilitationscentre for orangutanger. Det ene center ligger i Sarawak, mens det andet er placeret i Sabah. Centeret i Sarawak hedder Semenggoh Wildlife Centre, og i Sabah hedder rehabilitationscenteret Sepilok Orangutan Rehabilitation Centre. Begge centre arbejder for at sikre orangutangers overlevelse i det fri og er delvist finansieret af turister.

Rehabilitationen af orangutangerne starter lige så snart, de lander på centrene. Nogle orangutanger bliver afleveret, mens andre bliver hentet i landsbyer, hvor de har været “kæledyr” og levet i fangeskab. Typisk er orangutangerne meget unge, når de kommer til centrene, så medarbejderne skal bruge meget tid sammen med dem for at lære dem at blive orangutanger igen. Når orangutangerne har de nødvendige redskaber til at kunne klare sig selv, bliver de sat fri igen.

Der lever cirka 100.000 orangutanger på Borneo, men artens levesteder forsvinder hastigt i takt med, at regnskoven bliver fældet til fordel for palmeolieplantager. Samtidig bliver mange orangutanger solgt illegalt som kæledyr. Heldigvis er det ikke helt uden risiko at fjerne orangutanger fra deres naturlige levesteder, for der er indført tiltag, som skal begrænse den illegale handel samt krybskytteri. Det betyder, at individer, som dræber, importerer, eksporterer eller holder orangutanger i fangeskab, straffes med fængsel i to år.

Smenggoh Wildlife Centre

Smenggoh Wildlife Centre ligger cirka en halv time fra Kuching, og det er meget nemt at komme derud. Vi tog en taxa, hvilket jo er ret billigt på Borneo, men man kan også komme derud med bus.

Når man ankommer til centeret, køber man en billet ved en mand, som har en lille stand på vejen, og derefter bliver man bedt om at stille sig i kø og vente på en guide, som fører en ind til den platform, hvor orangutangerne kommer for at spise. Fodringen finder sted to gange om dagen fra kl. 9-10 og 15-15.30. Man er ikke garanteret at se orangutanger, men det er vist sjældent, at de ikke dukker op for at mæske sig i al den frugt, som medarbejderne i centeret stiller frem til dem.

Selve reservatet, som centeret ligger i, er på 740 hektar, og lægger skov til cirka 26 semi-vilde orangutanger. Vidste du forresten at 96,4 procent af vores genmasse er identisk med orangutangernes.

Da vi besøgte centeret, var guiden meget tydelig (og en smule nervøs) i sin kommunikation om, at man ikke måtte røre, gribe ud eller lave pludselige bevægelser, når man kom tæt på orangutangerne. Det virkede lidt alarmerende, men der var en grund til alle advarslerne, for vores taxa-chaffør fortalte, at der lige havde været en episode, hvor en orangutang havde tævet en turist med paraply. Orangutangen var vokset op i fangeskab og da så paraplyen, troede den, at det var en kæp, som den skulle have tæv med. Og det havde den så ikke lyst til at få……

Vi så heldigvis ikke turister blivet tævet med paraplyer, da vi besøgte centeret, men vi så en stor han, nogle hunner og unger blive fodret. Det var helt fantastisk!! Og der var nærmest andægtigt stille i hele gruppen, da den store han svingede sig op på platformen, hvor der stod bananer og andet frugt til ham og artsfællerne.

Smenggoh Wildlife Centre er bestemt et besøg værd, men skal man til Sabah også, ville jeg helt klart vælge at besøge Sepilok. Alternativt kan man jo besøge begge centre, som vi gjorde. Man bliver aldrig træt af at kigge på orangutanger…

Læs mere om åbningstider, billetpris osv. for  Semenggoh Wildlife Centre her: Semenggoh Wildlife Centre

Sepilok Orangutan Rehabilitation Centre

Sepilok Orangutan Rehabilitation Centre er Sabahs andenstørste turistattraktion og ligger en lille halv time i bil fra byen Sandakan.

Ligesom i Sarawak tog vi en taxa, men det er også muligt at tage bus. Centeret i Sepilok er meget turistvenligt, og det er muligt via filmvisninger og plancher at gøre sig en hel del klogere på orangutangernes situation på Borneo.

Fodringstiderne er de samme som i Sarawak, og igen bliver man ført ind i junglen af en guide, som fortæller lidt om skoven, orangutangerne og centeret. Igen var vi heldig at se en hel masse orangutanger, men den største oplevelse fik vi faktisk efter fodringen, hvor vi gik en lille tur i reservatet. Ved en af de små hytter/kontrolposter i reservatet havde en ung orangutang besluttet sig for at gøre livet sur for vagten, og det var ærlig talt ret sjovt at følge med i. Først lagde den sig på taget, og fordi sådan en orangutang jo har  ret lange armen, kunne den nå dørhåndtaget og skiftevis åbne og smække døren i. Det var helt tydeligt, at målet var at få en reaktion ud af vagten – nærmest som et barn. Og da vagten havde fået nok og fik den unge orangutang ned fra taget, tog den opstilling foran hytten og førte sig frem. Den var fantastisk, og den elskede sit publikum!!

Orangutanger på Borneo

En ægte linselus, som vi kunne komme helt tæt på.

Læs mere om åbningstider, billetpris osv. for  Sepilok Orangutan Rehabilitation Centre her: Sepilok Orangutan Rehabilitation Centre 

Tak, fordi du læste med, og jeg håber virkelig, at du får orangutanger at se på Boreno.